Er du fodboldspiller og har behov for repræsentation i kontraktforhandlinger, interaktion med din nuværende klub og mulige fremtidige klubber eller lignende praktiske ting, som ikke omfatter selve spillet på banen? Så kan det formentlig være interessant for dig at tage kontakt til os og få en indledende snak om, hvad vi kan tilbyde dig og samtidig høre, hvilke vilkår der gør sig gældende for et formelt samarbejde.

De færreste ambitiøse fodboldspillere ønsker at tage hånd om sådanne ting selv, da håndteringen af disse, men også de mange medfølgende tanker og overvejelser, let kan komme til at virke både opslidende og forstyrrende for indsatsen på træningsbanen og i kamp.

Det er vigtigt at understrege, at det langtfra er alle fodboldspillere, som har et reelt behov for at være repræsenteret af en agent, men hvis du mener, at ovenstående beskriver din situation nogenlunde, er du velkommen til at kontakte os og høre nærmere.

Vi svarer naturligvis også velvilligt på spørgsmål fra forældre eller værger til unge fodboldspillere (15-18 år), som har nået et punkt i karrieren, hvor mange af disse ydre faktorer er blevet bragt i spil, eksempelvis i form af konkret interesse fra andre klubber eller forestående kontraktindgåelse.

Career In Footballs DBU-certificerede fodboldagent Martin Schiær har gennem de seneste år opbygget et stærkt netværk i mange danske divisionsklubber og har konsolideret sin position som respekteret og pålidelig samarbejdspartner for en række sportschefer og trænere.

Du finder alle vores kontaktoplysninger under fanen “Kontakt“. Vi ser frem til at høre fra dig.